Jeg vil klart anbefale Skrødstrup efterskoles ridelinje. Jeg føler, at jeg har rykket mig rigtig meget ved at være et sted, hvor at ridelæren interesserer sig mere for eleverne end på en rideskole.
Før jeg begyndte på Skrødstrup efterskole, følte jeg ikke, at jeg var tryg, når jeg red omkring andre! Nok fordi, jeg ikke synedes, at jeg var særlig god. Men efter et halvt år med Mette A’s undervisning, følte jeg mig vildt god. Jeg går ned i stalden mindst en gang om dagen, fordi jeg elsker at være mest muligt sammen med hestene. De dage hvor jeg har ridning, glæder jeg mig altid sygt meget, når jeg sidder inde i klassen. Jeg har selv springundervisning. Jeg kan godt blive lidt bange en gang i mellem, når hesten løber mod springet, men når dens hove løfter sig fra jorden, og vi flyver over springet, får jeg det rigtig godt med mig selv. Det er også ret spændene at ride, fordi med en hest under sig, er der intet, der er forudsigeligt. Jeg synes, at jeg forbedrer mig hver gang jeg rider. Der er selvfølgelig trælse dage, hvor det ikke går så godt, men det lærer man jo også af. Jeg synes at ridningen lærer mig meget andet end at ride. Jeg lærer f.eks. at styre mit temperament. Hvis hesten ikke gør som jeg vil have den til, skal jeg lære at beherske mig.